Hvem er Line Lundquist?

Jeg er en erfaren boligstylist med baggrund inden for design og visuel kommunikation. Jeg har over 20 års erfaring med boligindretning, og ser hurtigt muligheder i ethvert rum, uanset om budgettet er stort eller småt.

Noget af det allervigtigste for mig, når jeg indretter hjem, er samspillet mellem funktionalitet og æstetik – hvis boligen ikke fungerer i hverdagen, bliver den hverken behagelig eller smuk at opholde sig i.

Der kan knytte sig mange følelser til vores hjem og vores ejendele. Det har jeg stor respekt for. I indretningsprocessen sørger jeg for god kommunikation med dig, så vi er helt afstemte omkring planen.

Hvad end behovet er hos dig, sørger jeg for, at din bolig fremstår fra sin allerbedste side.