
Hvem er indretningsarkitekten?
Den særlige, til tider udefinerbare følelse af “hjem”. Indretning med sjæl og karakter – som ikke blot er en kopi af hylderne i din nærmeste isenkræmmer. Rum, der får både dig selv og dine gæster til at tænke “wow”, og samtidig er funktionelle og fungerer gnidningsfrit i hverdagen. Bæredygtigt design.
Dét er de overskrifter, der kendetegner min indretning.
Jeg hedder Line Lundquist, og er indretningsarkitekt og boligstylist med 15 års erfaring inden for boligindretning, design og visuel kommunikation. Jeg ser muligheder i ethvert rum, og hos mig er det ikke budgettet, der definerer det endelige resultat. Jeg har base i Nordjylland, men indretter i hele landet.
Det er essentielt for mig at finde ind til hvad “hjem” er for dig, hvordan du ønsker, dit hjem skal bruges, og hvad der for dig er god æstetik. På den måde kan vi skabe et hjem, som du vil elske i mange år frem.
Jeg bruger ofte både vintage og nyt i mine indretninger, ligesom jeg naturligvis gerne indretter med både dit eksisterende interiør, samt hjælper dig med at finde de helt rigtige nyindkøb, som kan skabe glæde hos dig på den lange bane.
Hvad end du blot mangler at få de sidste små detaljer på plads, eller har brug for retning på designet af din bolig helt fra bunden, vil jeg med glæde hjælpe dig.